08/06/2026
ET ANDERLEDES TINY HOUSE FRA JAPAN
Tidligere har jeg vist et tiny house, som jeg tegnede under mit ophold i Japan, men det var kun ét af flere projekter, jeg arbejdede med derovre.
Dette forslag er fra 2015 og udforsker en lidt anden idé om, hvordan en bygning kan opbygges.
I stedet for én samlet bygning består huset af flere små terninger, som hver rummer deres egen funktion. Én indeholder køkken og spiseplads, én rummer badeværelse, én fungerer som stue, og én er soveværelse.
Inspirationen kom blandt andet fra japanske byggeregler, hvor mindre bygninger under 10 m² i visse situationer kan være underlagt enklere godkendelseskrav. Det har været med til at skabe en tradition for små, eksperimenterende bygninger og alternative boformer i Japan.
Terningerne kunne placeres på forskellige måder afhængigt af grunden, udsigten og landskabet. Ideen var tænkt som et sommerhus eller weekend retreat, hvor man bevæger sig mellem funktionerne gennem det fri og dermed får en tættere forbindelse til naturen.
Samtidig gjorde de små enheder det muligt at flytte eller omorganisere huset over tid.
Når jeg ser tilbage på mine år i Japan, er det fascinerende at se, hvor meget eksperimenterne med små boliger og fleksible løsninger stadig præger min tilgang til arkitektur i dag.