Care4Nature

Care4Nature Care4Nature blev grundlagt i 2008 ud fra et stærkt ønske om at forbedre tilstanden i den danske natur og højne naturkvaliteten.

Dette bidrager vi til gennem rådgivning indenfor tre hovedområder: Bekæmpelse af Invasive arter, naturpleje, og bynatur.

02/06/2026

PILEURTBEKÆMPELSE PÅ §3-OMRÅDE

De sidste par uger har vi været i gang med at fjerne en stor bestand af invasiv pileurt på et §3-beskyttet areal ved Ellemosen i Ordrup. Med både maskine og håndkraft fjerner vores entreprenører så mange rødder som muligt, samtidig med at de tager hensyn til de gamle træer og et stendige, der findes på området. Det vrimler med frøer i dette område, og de må naturligvis ikke komme til skade. Derfor er vores paddeekspert Katrine Sarah-Louise Selmer Søbye til stede under gravearbejdet og flytter løbende frøerne over i mosen.

Skal du med politikere, borgere og Care4Nature på orkidé-tur i Vallensbæk Mose på grundlovsdag. Så læs mere her:
27/05/2026

Skal du med politikere, borgere og Care4Nature på orkidé-tur i Vallensbæk Mose på grundlovsdag. Så læs mere her:

🌿 NATURTUR I VALLENSBÆK MOSE GRUNDLOVSDAG 🌿

Vidste du, at der gemmer sig smukke orkidéer og sjældne planter midt på Vestegnen?
Fredag den 5. juni kl. 14 kan du komme med på en guidet tur, hvor vi viser vej til blandt andet den blomstrende Gøgeurt og den særlige snylteplante Gyvelkvæler 🌸

📍 Mødested: Rendsagervej 5, 2625 Vallensbæk (madpakkehuset ved legepladsen mellem Høghsbjerget og Tueholm Sø)
⏱️ Varighed: ca. 1 time
👉 Ingen tilmelding – du møder bare op (tag gerne cyklen med)

Alle naturglade er velkomne!

07/05/2026

I Danmark mangler der store græssende dyr - det er ikke noget nyt. I vores tæt beboede landskab kræver det dog, at dyrene hegnes ind, og det kan vi fra Care4Nature hjælpe med! Hvis I planlægger et græsningsprojekt på jeres arealer og har brug for hjælp til at opføre hegn, så tag endelig fat i os. 🐂🐐🐎

Mangler du noget nyttigt at rive i? Eller drømmer du om at slå et slag for biodiversiteten? Så er muligheden der på sønd...
29/04/2026

Mangler du noget nyttigt at rive i? Eller drømmer du om at slå et slag for biodiversiteten? Så er muligheden der på søndag kl. 14 på den smukke Vestvold ved Ejbybunkeren.

Her fortæller min kollega Karine fra Care4Nature om invasive plantearter og hvordan du bekæmper dem - og hvorfor du bør kaste dig ind i kampen.
Gør det i din egen natur eller sammen med Bjørnebanden fra Rødovre Kommune

Find dette og andre spændende arrangementer i folderen her:
https://lnkd.in/erA_WjYy

Care4Nature opruster i kampen mod invasive arter ⚡🌱 ⚡ Sidste år undersøgte vi i samarbejde med Hvidovre Kommune, Hørshol...
17/04/2026

Care4Nature opruster i kampen mod invasive arter ⚡🌱 ⚡

Sidste år undersøgte vi i samarbejde med Hvidovre Kommune, Hørsholm Kommune og Frederikssund Kommune mulighederne for at bekæmpe invasive arter med strøm. Her i april har vi fået nyt udstyr hjem, som gør det muligt at bekæmpe invasive arter ved hjælp af strøm. Elektro Lance hedder det og er importeret fra Holland. Vores team har gennemgået grundig undervisning i både brugen og effekten af metoden.

De første erfaringer er lovende:
• Kæmpe-bjørneklo kan potentielt udryddes direkte på stedet på få sekunder pr plante
• Japansk pileurt forventes at kunne bekæmpes over 3-4 år med 4 behandlinger gennem vækstsæsonen

Det er en spændende udvikling, som kan styrke vores indsats markant

I den kommende tid vil vi arbejde målrettet med at teste og dokumentere, hvornår metoden har den største effekt, og i hvilke sammenhænge den giver bedst mening at anvende. Målet er klart: at blive endnu mere effektive og hurtigere til at bekæmpe invasive arter – til gavn for naturen.

Vi ser frem til at dele vores erfaringer undervejs.

Tak til Steen Roed fra Hvidovre Kommune, der har været en stor drivkraft i processen.

26/03/2026

🔥🔥🔥Afbrændingssæsonen er i fuld gang🔥🔥🔥

Hos Care4Nature har vi netop opgraderet vores udstyr! 🚒💦

Vi har ombygget en UTV til en fuldt udstyret "brandbil", der har alt, hvad der skal til for en vellykket og sikker afbrænding: en vandtank, en vandslange med pumpe, plads til sikkerhedsudstyr, rive og branddaskere...

En af grundene til, at vælger afbrænding frem for maskinel høslæt er, at det er naturens egen metode, der er skånsom og fjerner store mængder næring. Derudover bevares myretuer, muldvarpeskud og andre naturlige strukturer, når vi undgår at køre så meget rundt i området. Ild kan hurtigt sprede sig og derfor er det en god idé at have alt udstyr med sig på et køretøj som vores UTV, så man hurtigt kan reagere, hvis der sker noget uforudset.

Vi glæder os til at komme ud med den til jeres græsmarker eller naturområder🔥🌿🕷🦋

Bøvler du med at identificere naturkarakteristiske græsser, star og urter i generativ og vegetativ tilstand?Hvis ja, så ...
17/03/2026

Bøvler du med at identificere naturkarakteristiske græsser, star og urter i generativ og vegetativ tilstand?

Hvis ja, så er der hjælp at hente i EnviNa Kurser og netværk

I samarbejde med Rasmus Amann Nyholt fra Faxe Kommune og Tina Køel fra Frederiksund Kommune afholder Hans Wernberg et 3-dages kursus fra d. 22-24 juni 2026, i bestemmelse af disse svære artsgrupper. Udover en masse terperi i undervisningslokalet skal vi rundt til nogle af de mest interessante lokaliteter på Hornsherred.

Det bliver et forrygende kursus, hvor du lærer en masse begreber, skillekarakterer og bliver klædt på til selv at kunne kende en lang række planter i den danske natur. Undervisningen bliver niveaudelt og deltagerne inddeles i grupper, så både nybegyndere og rutinerede botanikere får rigt udbytte af kurset.



Tilmeld dig her:
https://www.envina.dk/graesser-star-og-urter-0

2026  –  ÅRET FOR FORVANDLENDE SAMARBEJDER 🤝🦋Lad 2026 blive året, hvor biodiversitet er en fast del af den kommunale dri...
11/03/2026

2026 – ÅRET FOR FORVANDLENDE SAMARBEJDER 🤝🦋

Lad 2026 blive året, hvor biodiversitet er en fast del af den kommunale drift.
Flere og flere kommuner vælger lige nu at prioritere naturforvaltning uden sprøjtegift og med fokus på artsdiversitet. Et naturfokus, der arbejder med og for naturen.

Udviklingen oplever vi i Care4Nature bl.a. ved forespørgsler om:
🌸Økologisk bekæmpelse af invasive arter
🌸Biodiversitetskurser til opkvalificering af driftspersonale
🌸Rådgivning af langsigtede plejeløsninger i samarbejdet mellem offentlige og private

I samarbejdet mellem offentlige og private kan uvildige fagkonsulenter spille en afgørende rolle og sikre både god dialog og forvaltningens udvikling. I Care4Nature indgår vi dagligt i dialog med hhv. lodsejere og kommuner og kender nøje de kommunikative udfordringer, der kan sætte benspænd for et godt samarbejde – og det er en skam for både mennesker og natur.

Lad ikke naturen lide under drilske dialoger 🌱

❓ Hvordan arbejder jeres kommune med biodiversitet?


FIF TIL BEKÆMPELSE AF BJØRNEKLO 💡At læse lovgivninger over morgenkaffen er nok de færrestes yndlingsbeskæftigelse. Men h...
09/03/2026

FIF TIL BEKÆMPELSE AF BJØRNEKLO 💡

At læse lovgivninger over morgenkaffen er nok de færrestes yndlingsbeskæftigelse. Men hvis man læser vejledningen til Forvaltningsloven om partshøring, kan man faktisk gøre både naturen og alle andre en stor tjeneste 👍🌿

De fleste kan let genkende den meter høje plante med den pæletykke stængel og 3 meter lange håndsnitdelte blade, der fordriver hjemmehørende arter og efterlader væskefyldte blærer hos alle, der er i berøring med den; Kæmpebjørnekloen.
En invasiv art, der hverken gavner naturens eller kommunens beboere.

Men genkendelse er ikke nok. Kommunen skal nemlig først igennem yderligere to trin, før de kan gribe til selvhjælpehandling:
🟢 Trin 1: Kommunen skal sende varsel om påbud til lodsejer om at fjerne bjørnekloen – et varsel, hvor der ofte gives en frist på 14 dage
🟢 Trin 2: Kommunen skal sende selve påbuddet om bekæmpelse af bjørnekloen, der ved lovbestemmelse har en fast frist på 14 dage

Derved går der hurtigt let 1 MÅNED eller mere, før kommunen må begynde den egentlige bekæmpelse. Og det giver bjørnekloen rig mulighed for at sprede sig og fortrænge mere af den oprindelige naturs diversitet 🙁🌼

Men skubber man læsebrillerne godt på, står der i vejledningen til Forvaltningsloven, at man i tilfælde, hvor formålet ellers ville forspildes, kan fastsætte en kortere varselsfrist. Disse sager er sjældent kompliceret, og fristen kan derfor sættes til FÅ DAGE! 💡

En øjensynlig lille tidsoptimering, der kan have stor betydning i kampen for naturen.

👉Læs vejledningen til Forvaltningsloven §19 her: https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/9-partshoering

400.000.000 PLANTER PÅ 3 BLOMSTRINGSSÆSONER 🤯🌿 Kæmpe-bjørneklo er en to til flerårig plante, der kun blomstrer én gang o...
06/03/2026

400.000.000 PLANTER PÅ 3 BLOMSTRINGSSÆSONER 🤯🌿

Kæmpe-bjørneklo er en to til flerårig plante, der kun blomstrer én gang og efterfølgende dør.
Det lyder jo ikke umiddelbart som et problem at bekæmpe arten, men i den korte blomstringsperiode sætter en enkelte plant ca. 20.000 frø! 😵‍💫

Frøene spirer tidligt i foråret, hvorefter planten hurtigt vokser sig større og oplagrer næring i roden. Ved optimale vækstforhold oplagres der i løbet af 2 år tilstrækkelig næring til at planten kan blomstre. I nogle tilfælde er der observeret bjørneklo, der er op til 20 år gamle før de blomstrer!

En bestand af bjørneklo kan let bestå af 1.000 individer. Planten spredes udelukkende med frø, og teoretisk kan 1 frø blive til 400.000.000 planter på 3 blomstringssæsoner 🤯

Nu virker problemet ikke længere så lille vel?

Vil man bekæmpe bjørneklo, er det derfor nødvendigt, at INGEN planter sætter frø❗

Succesfuld bekæmpelse opnås bedst med tidlig professionel indsats, hvor problemet kortlægges og indsatsen planlægges med det tilgængelige budget for øje.
Til at nulstille de mange tusinder frø fra oversete skærme i krat anbefaler vi bl.a. gasbrænding, når plantens frø spirer i det tidlige forår 🌱

Er man kommune og har mistanke om bjørneklo på sine arealer, er det derfor vigtigt at holde øje og kontakte professionelle fagfolk, så bekæmpelsen foretages korrekt, og skaden på den omkringliggende natur begrænses 🌼🌼

hashtag hashtag hashtag hashtag

Adresse

Risbystræde 20
Risby
2620

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

28 10 21 88

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Care4Nature sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type