22/01/2025
Montør til ventilation
Har du erfaring med montering af ventilationsanlæg? Og lyder fleksible arbejdstider og akkordløn som noget, du gerne vil nyde godt af?
Hos SP Ventilation ApS er vi specialister i villaventilation – nybyg. Vi har mange års erfaring i faget, og har man brug for et kompetent og professionelt firma til at opsætte ventilation, er det os, man ringer til. Det betyder også, at vi har hulens travlt og nu har brug for ekstra hænder – kunne det være dine?
Giv husejere et sundere indeklima.
Vores ekspertise er nyinstallation af ventilation i parcel- og rækkehuse.
Du står for montering og indregulering af Nilan ventilationsanlæg, så de nye husejere kan få den bedste start i deres drømmehjem.
Du vil få egen bil, mobil og tablet stillet til rådighed, og du vil skulle møde på de forskellige byggepladser, hvor arbejdet pågår.
Godt kollegaskab og sparring.
Du får flere kolleger, og selvom det er en selvstændig stilling, er vi i kontakt med hinanden stort set hver dag. Vi går meget op i at snakke med hinanden om opgaverne, og står du i en situation, du ikke ved, hvordan du skal håndtere, kan du altid give en kollega eller chefen et kald.
Håndværksmæssig erfaring og god fysik.
- Du har erfaring med montering af ventilationsanlæg – ellers har du en håndværksmæssig baggrund.
- Du har en god fysik, da der skal arbejdes fra stige og på tag.
- Du har kørekort.
- Du taler dansk.
- Du er bosiddende på Fyn eller i Jylland.
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag på [email protected]
Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til Sune Pedersen på 3013 6224 og høre mere.
Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på, at den rette dukker op.
Vi glæder os til at høre fra dig.