Djurs Consult ApS

Djurs Consult ApS Vi tilbyder ingeniør- og arkitektrådgivning med fokus på at skabe innovative og bæredygtige løsninger. Kontakt os for en skræddersyet og professionel løsning.

Velkommen til Malthe Falkenstjerne! 👋Malthe kommer oprindeligt fra en lille, naturskøn by i Midtjylland tæt ved Gudenåen...
10/09/2026

Velkommen til Malthe Falkenstjerne! 👋

Malthe kommer oprindeligt fra en lille, naturskøn by i Midtjylland tæt ved Gudenåen. I dag bor han centralt i Latinerkvarteret i Aarhus i byens ældste borgerhus fra 1585, som han deler med ti andre i et kollektiv. 🏛️

Interessen for traditionelt bygningshåndværk var medvirkende til, at Malthe valgte at uddanne sig til bygningsingeniør. Tidligere har han arbejdet som eneste ingeniør på arkitekttegnestuer, hvor han primært beskæftigede sig med biogent byggeri.

Hos Djurs Consult skal Malthe arbejde med bærende konstruktioner. Han er fascineret af bygningernes bærende skelet og af at finde løsninger, der både fungerer konstruktivt og understøtter arkitekternes visioner. Noget af det bedste er at opleve, hvordan det, der begyndte som teori og beregninger, bliver til virkelighed på byggepladsen. 🏗️

Listen over fritidsinteresser er ikke ligefrem kort. Den tæller blandt andet vinylplader, analog fotografering, kajak, klatring, guitar, motorcykler, brætspil og ture til fods eller på cykel. Han holder også af at brygge kaffe og te og af at lave mad, gerne ude i naturen.

Inden Malthe begyndte hos Djurs Consult, boede og rejste han i Japan i seks måneder. Her arbejdede han, oplevede en ny kultur, spiste god mad og studerede traditionelt bygningshåndværk og naturen gennem sit analoge kamera. 📷

– Jeg ser frem til at blive en del af Djurs Consult, hvor jeg både kan bidrage med min faglighed og udvikle mig gennem sparring med dygtige kolleger. Jeg synes især, det er attraktivt, at der er plads til faglig nysgerrighed, samtidig med at der er fokus på en god balance mellem arbejde og fritid, siger han.

Malthe kommer med erfaring, stor faglig nysgerrighed og blik for samspillet mellem konstruktion, arkitektur og materialer. Vi er superglade for at have ham med på holdet. Byd ham velkommen sammen med os!

Vores brandrådgiver Jonas Carbuhn Bendtsen var i sidste uge på den afsluttende del af kurset, der forbereder ham til cer...
04/09/2026

Vores brandrådgiver Jonas Carbuhn Bendtsen var i sidste uge på den afsluttende del af kurset, der forbereder ham til certificering i brandklasse 2 (BK2). Kurset har budt på lange dage og masser af ny viden. 📚

– Jeg fik en dybere forståelse for både passiv og aktiv brandsikring og blev meget klogere på udførsel af brandteknisk dokumentation, siger han.

Når Jonas bliver BK2-certificeret, vil han kunne underskrive brandteknisk dokumentation til bygge- og ibrugtagningstilladelser. Han er dermed kommet ét skridt nærmere målet om at blive certificeret brandrådgiver i BK2.

Certificeringen vil samtidig give Djurs Consult endnu flere stærke kompetencer internt, og det er vi naturligvis meget glade for.

Selvom Jonas er en af vores CFD-specialister og hovedsageligt har arbejdet med brandrådgivning, siden han begyndte hos os, er han faktisk uddannet civilingeniør med speciale i energi. 🔥🔋

Når Jonas arbejder med brandsikkerhed, har han derfor ikke blot en stærk forståelse for brandtekniske forhold, men også indsigt i mindst ét andet fagområde. Han ved, hvordan parametre ét sted kan påvirke forholdene et andet sted – dét kalder vi parametrisk rådgivning.

Vi synes, du er sej, Jonas, og vi glæder os næsten lige så meget som dig til din BK2-certificering! 👏

Velkommen til Christian Morbech Therkelsen! 👋Christian træder ind hos Djurs Consult med masser af erfaring efter ti år h...
01/09/2026

Velkommen til Christian Morbech Therkelsen! 👋

Christian træder ind hos Djurs Consult med masser af erfaring efter ti år hos airteam, først som projektleder og siden som afdelingsleder. Inden da tilbragte han knap otte år hos militærpolitiet efter at have gennemført en sergentuddannelse.

Privat bor Christian på en lille landejendom på Djursland sammen med sin forlovede, deres syvårige datter og en håndfuld heste, et par katte og en hund. Når arbejdsdagen er slut, venter familien og den tilsyneladende uendelige række af småprojekter, der følger med livet på en gammel landejendom. 🏡

Fagligt kommer Christian med et stærkt fundament inden for ventilation og bred erfaring med tværfagligt samarbejde inden for blandt andet el, CTS/BMS og VVS samt med rådgivende ingeniører.

Når der skal kobles af, er der plads til en god bog, et godt glas vin og god mad, men også til den ugentlige tur på skydebanen, hvor Christian smadrer lerduer i en af Djurslands lokale flugtskydningsklubber. 🎯

Det er især arbejdet med mennesker, der driver ham. For Christian er den største succes, når den faglige opgave bliver løst, uden at det sker på bekostning af holdets trivsel og arbejdsglæde.

– Jeg søgte en stilling hos Djurs Consult, fordi jeg så et potentielt stærkt match mellem mine kompetencer og den måde, jeg forestiller mig, at Djurs Consult arbejder med rådgivning, udvikling og værdiskabelse for kunderne. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes gennem engagerede medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads. Jeg forventer, at jeg med min faglighed og mine ledelseskompetencer kan bidrage til Djurs Consults fremtidige vækst og samtidig understøtte et godt og sundt arbejdsklima for medarbejderne.

Christian kommer med både faglig tyngde og solid ledelseserfaring, og vi nyder allerede godt af hans rolige væsen og engagement i kollegerne og fællesskabet. 🤝

Vi er superglade for at have ham med på holdet – tag godt imod ham!

Hvor rykker den grønne omstilling mest i byggeriet? 🌱Det spørgsmål satte vores kollega Mads Maarslet Richter fokus på, d...
19/08/2026

Hvor rykker den grønne omstilling mest i byggeriet? 🌱

Det spørgsmål satte vores kollega Mads Maarslet Richter fokus på, da han besøgte Viden Djurs Erhvervsuddannelser i Grenå. Her deltog han i en kompetenceudviklingsdag for undervisere, som Viden Djurs og Tradium står bag i forbindelse med udviklingen af undervisningsmateriale om bæredygtighed og grønnere forbrug.

Formålet er at klæde fremtidens håndværkere bedre på til at forstå deres indflydelse på byggeriets klimaaftryk allerede fra starten af deres uddannelse.

Med afsæt i sin hverdag i byggebranchen pegede Mads på tre områder, der driver udviklingen af den grønne omstilling:

• Projekter, hvor bygherren har en klar og ambitiøs vision for bæredygtighed

• DGNB-certificerede og lignende projekter, hvor kravene påvirker blandt andet materialevalget

• De mange almindelige byggeprojekter, som skal overholde de gældende LCA-krav

Ifølge Mads er det især den sidste og største gruppe, der for alvor flytter branchen. Når LCA-kravene gælder bredt, bliver producenterne presset til at forbedre deres miljøvaredeklarationer (EPD’er) og optimere produktionen, så klimaaftrykket reduceres.

Nøgleindsigten fra Mads til fremtidens håndværkere var denne: valget af materialer og producenter har store konsekvenser, så det kræver nøje overvejelser, også før én leverandør eller producent blot udskiftes med en anden undervejs i et byggeprojekt. 🏗️

Tak til de engagerede undervisere for den gode dialog. Vidensdeling mellem erhvervsliv og uddannelser er afgørende, hvis bæredygtighed skal omsættes til gode beslutninger ude på byggepladserne. Det vil vi altid gerne tage del i.

👋 Velkommen til Asger Mølgaard Jensen!Han har blandt andet tidligere arbejdet med udsatte unge og været bartender på Gul...
14/08/2026

👋 Velkommen til Asger Mølgaard Jensen!

Han har blandt andet tidligere arbejdet med udsatte unge og været bartender på Guldhornene i Aarhus, men nu er cocktailmikseren og rystebevægelserne skiftet ud med en rolig Revit-hånd. Han skal nemlig være tilknyttet vores tegnings- og modelafdeling.

Asger er uddannet bygningskonstruktør fra VIA University College i Aarhus og arbejder primært med projektering og modellering i Revit. Derudover er han uddannet arbejdsmiljøkoordinator og har en stor interesse for bæredygtighed og tværfaglighed. ♻️

– Det handler for mig om at skabe en alsidig forståelse for byggeriets projekteringsproces fra alle vinkler, hvor alle de forskellige fagligheder bliver sløjfet sammen for at finde den bedst mulige, holistiske løsning i projektet, fortæller han.

Med den tilgang passer han godt ind hos Djurs Consult og i vores koncept parametrisk rådgivning. Det vil sige rådgivning med fokus på, at de faglige parametre påvirker hinanden og spiller ind på det samlede resultat. 🤝

Når Asger ikke er på arbejde, finder man ham ofte i naturen på en fisketur eller cyklen, i fitnesscentret eller hjemme med madlavning, en god bog, computerspil eller et nyt hobbyprojekt.

– Jeg har glædet mig til at indgå i Djurs Consults stærke sammenhold og arbejde tværfagligt med specialister og projekter inden for byggeriets mange forskellige fagligheder. Og til at tilegne mig læring og forståelse for helheden i byggeriets projekteringsprocesser.

Asger er strøget ind på kontoret med sin stærke, udadvendte energi og sit faglige engagement. Det er en fornøjelse at have ham med på holdet, og vi ser frem til et godt samarbejde. Giv ham gerne et varmt velkommen i kommentarfeltet! 👏

Sommerferien står for døren, og hos Djurs Consult ser vi tilbage på et første halvår fyldt med udvikling, nye kompetence...
12/07/2026

Sommerferien står for døren, og hos Djurs Consult ser vi tilbage på et første halvår fyldt med udvikling, nye kompetencer og spændende muligheder.

I årets første måneder har vi blandt andet:

💪 Styrket vores kompetencer gennem AI-workshops, Bluebeam-kursus, informationssikkerhedskursus og energikonsulentuddannelse.
👥 Budt flere nye kolleger velkommen, som har bidraget med værdifulde erfaringer, kompetencer og nye perspektiver.
🎉 Glædet os over at være blevet indstillet til midler til Cirkelmærkeordningen.

Vi er stolte af den udvikling, vi har været igennem, og vi glæder os til alt det, der venter efter sommerferien.

Nu holder vi en velfortjent sommerpause og glæder os til at være tilbage på nyt kontor i uge 32.

Tak til vores kunder, samarbejdspartnere og alle jer, der følger med i vores arbejde. Vi ønsker jer en rigtig god sommer – vi ses på den anden side! ☀️

06/07/2026

📦 Vi flytter og det er heldigvis af den gode grund!

De seneste år er Djurs Consult vokset stødt, og vi er simpelthen blevet for mange til vores nuværende lokaler på Østergade 7 i Auning. Derfor flytter vi efter sommerferien til vores nye adresse på Systemvej 4, 8963 Auning. 🎉

De nye rammer giver os mere plads til både medarbejdere, samarbejde og den fortsatte udvikling af virksomheden. Samtidig har vi valgt at samle flere af vores medarbejdere ét sted og opsiger derfor vores kontorfaciliteter i Stavtrup, Aarhus. Det giver os endnu bedre muligheder for sparring, vidensdeling og et stærkt fællesskab i hverdagen.

Mens vi får de sidste detaljer på plads i de nye rammer, er der lidt mere travlhed hos os end sædvanligt.

Tak for jeres tålmodighed – vi glæder os til at tage imod jer på vores nye adresse efter sommerferien. 👋

🎥 Vi vil gerne dele en video med jer fra ilære.dk!I videoen fortæller Lukas om sin tid som praktikant hos Djurs Consult,...
03/07/2026

🎥 Vi vil gerne dele en video med jer fra ilære.dk!

I videoen fortæller Lukas om sin tid som praktikant hos Djurs Consult, hvor han blandt andet har arbejdet med energimærkninger og trykprøver. 🏡

Efter praktikforløbet blev Lukas en fast del af holdet, og han er ikke den eneste. Flere af vores praktikanter har fortsat deres karrierer hos os, og det er vi både stolte af og glade for.

I videoen fortæller Lukas om sine oplevelser som praktikant, mens indehaverne Søren og Anna sætter ord på, hvordan vi hos Djurs Consult arbejder med at skabe et lærerigt og udviklende praktikforløb for vores studerende.

En stor tak til Business Djursland for at producere videoen. 🤝

Bliv Energiteknolog på Djursland hos Djurs Consult. Mød Lukas, som er energi teknolog, og få indblik i hans hverdag og passion for faget.

For et par måneder siden kunne vi fortælle, at Mads havde bestået energikonsulentuddannelsen med et flot 12-tal.Nu har M...
02/07/2026

For et par måneder siden kunne vi fortælle, at Mads havde bestået energikonsulentuddannelsen med et flot 12-tal.

Nu har Mads også bestået sin EMO2-eksamen, hvilket giver ham mulighed for at udarbejde energimærker på større og mere komplekse bygninger. 👏

Det er en kompetence, der passer godt ind i vores arbejde med energimærkning, bæredygtighed og helhedsorienteret rådgivning. Samtidig styrker det vores muligheder for at hjælpe kunderne med et endnu bredere felt af opgaver.

Desuden har Mads med den beståede eksamen kvalifikationerne til at varetage ISO 9001-arbejdet for vores energimærkninger. Det er et vigtigt stykke arbejde. For kvalitetsledelsessystemet, som ISO 9001 er, er grundlaget for ensartet, struktureret arbejde med energimærkningerne.

Stort tillykke til Mads med den beståede EMO2-eksamen. Vi glæder os til at se de nye kompetencer blive bragt på banen. 🎉

🎬 Business Djursland  har sammensat en rigtig fin video, der præsenterer Djurs Consult. Vi synes, den giver et godt indb...
23/06/2026

🎬 Business Djursland har sammensat en rigtig fin video, der præsenterer Djurs Consult. Vi synes, den giver et godt indblik i, hvem vi er, hvad vi står for, og hvordan vi arbejder.

Tak til Business Djursland for det gode arbejde og det flotte resultat! 🙌




Fra Auning til hele landet: Djurs Consult bygger rådgivning med lokal forankring

Adresse

Østergade 7
Auning
8963

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

+4525232371

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Djurs Consult ApS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Djurs Consult ApS:

Genveje

Del