15/10/2025
Læs hele artiklen her: https://politiken.dk/ibyen/art10512294/Hvad-laver-et-teater-midt-i-et-villakvarter Det er virkelig en skræddersyet oplevelse at besøge Ishøj Teaters fine nye bygning, hvor det bedste rum er gemt til sidst.Hvad laver et teater midt i et villakvarter?KARSTEN R.S. IFVERSEN, Arkitekturredaktør på PolitikenIshøj Teaters nye bygning er selv et helt teaterstykke Foto: Finn FrandsenArtiklen fortsætter efter annoncenAnnonceLYT TIL ARTIKLENGEMTAfspil eller pause lydIBYEN 21. SEPTEMBER 2025, 09.29Facader, der er det rene pynt? Jeg er ikke meget for det. Og det var min første indskydelse, da jeg så et billede af Ishøj Teater. Vi er tilbage i 00’ernes stedløse eventarkitektur, frygtede jeg. Men nu har jeg oplevet teaterbygningen, og så er det en anden fortælling. Det er et godt hus med en passende facade.ARKITEKTURANMELDELSEIshøj Teater. Brentedalen 8.Bygherre: Ishøj Kommune. Arkitekt: Wohlert Arkitekter (Totalrådgiver) og Svendborg Architects. Ingeniør: Vita. Hovedentreprenør: Julius Nielsen & Søn. Størrelse: ca. 1.200 kvm. Donation: A.P.Møller Fonden 49 millioner kr. Pris: 70 millioner kr. ARKITEKTURANMELDELSEIshøj Teater. Brentedalen 8.Bygherre: Ishøj Kommune. Arkitekt: Wohlert Arkitekter (Totalrådgiver) og Svendborg Architects. Ingeniør: Vita. Hovedentreprenør: Julius Nielsen & Søn. Størrelse: ca. 1.200 kvm. Donation: A.P.Møller Fonden 49 millioner kr. Pris: 70 millioner kr. Ishøj er en forstad med masser af kultur, men børneteatret, et egnsteater skabt af to ildsjæle tilbage i 1960’erne, ligger lidt uden for byen – i den lille landsby Tranegilde, hvor det har haft adresse siden 1972. Midt i et beboelseskvarter. Naboerne er villaer. Det er skørt. Så min fordom var, at det også måtte være forkert. Men ingenlunde. Det er jo skønt!Alt er blevet ordentlig indpakket, selv det runde teknikskur Foto: Finn FrandsenLad os endelig rode op i de forældede forestillinger om den funktionsopdelte by, hvor man sover et sted, arbejder et andet, handler et tredje og fornøjer sig et fjerde. Opdelingen gav mening i industrisamfundet. Nu giver det bedre byer, når vi (igen) blander kortene.Artiklen fortsætter efter annoncenAnnonceEr det en fisk?Huset hænger simpelthen godt sammen fra inderst til yderst. Det er teater hele vejen igennem, også arkitekturen. Facaden foregiver ikke at være andet end en kulisse, men det er en kulisse, som ikke ophører, bare fordi man går rundt bagom hjørnet til administration og servicearealer. Den har buer og relief og runde vinduer hele vejen rundt. Selv den overdækkede lasteport er pakket ind i facadens fyrretræ.Hovedmotivet på facaden er et fortæppe, der hænger i tunge buer over et hjørne og buede vinduesudskæringer og tilsvarende relieffer i beklædningen, der, får jeg fortalt, er inspireret af det traditionelle teatersymbols grinende og grædende masker. Da buerne er parabler, er det dog ikke lige munde, jeg først tænker på. De ligner snarere en stor fisk.Er det en hval? Foto: Finn FrandsenUnder alle omstændigheder med en så sprudlende facade er det synd, at teatret også stiller små flag uden for indgangen. Det er helt unødvendigt og minder mere om en tur i Harald Nyborg end i et af landets førende børneteatre. Facaden efterlader jo ingen tvivl: Man er på vej ind i noget helt særligt.Artiklen fortsætter efter annoncenAnnonceReklamevimpler som disse blå beachflag skal man kun bruge, hvis ens arkitektur er stum. Her bliver det dobbeltkonfekt. Foto: Finn FrandsenSelv om den har et organisk ydre, er det en pragmatisk og fornuftigt opbygget bygning, hvor publikums bevægelser og hensyn til medarbejdere har motiveret indretningen.Man ledes ind i en bygningshøj foyer med knaldrødt gulv, cafédesk og en stor buet væg klædt i træstave. Her hænger man sit tøj og går på toilettet eller fortsætter ad en smal gang med dagslys strømmende ned fra oven. Det er en stærk komposition af rum, der trækker sig sammen og forløses. Det er virkemidler, der er anvendt med stor dramatisk effekt.Saftevandsbaren byder på pocorn og læskedrikke. Foto: Finn FrandsenBuemotivet går igen og toiletter og håndvaske er ophængt i flere højder, så alle størrelser kan finde en, der passer.. Foto: Finn FrandsenEn smal gang med ovenlys leder ind til den mørke teatersal. Foto: Finn FrandsenArtiklen fortsætter efter annoncenAnnonceTungt klimaaftrykTeatersalen er en black box, som man efter forestilling forlader i modsatte side af indgangen. Nu bliver man ledt ud i caféområdet, det største rum i huset, og overgangen har virkelig en wow-faktor. Gennem de runde træåbninger åbner rummet sig ud mod landskabet. Her ser man får, der afgræsser plænen, og køer på marken overfor. I dette rum vil man møde skuespillerne, tale om stykket og spise sine madpakker. Imens kan et nyt hold ankomme og gå ind i teatersalen uden at de to grupper ramler sammen.Efter forestilling sluses man ud i dette pragtfulde rum. Foto: Finn FrandsenEventyret fortsætter i en fin indretning. Foto: Finn Frandsen
