24/01/2022
🎉 Velkommen Casper! 🎉
Det er med stor glæde, at vi for anden uge i træk kan præsentere en forstærkning af KnowledgeWorker-teamet. Denne gang i form af Casper Kielland.
Casper har en uddannelsesbaggrund indenfor Nanotechnology og Pharmaceutical science. Derudover, kommer han med mange års erfaring som bæredygtighedsrådgiver.
Det er meget vigtigt for os som kooperativ, der tilbyder konsulentydelser vedrørende bæredygtighed, at vi hele tiden holder os forrest på viden indenfor bæredygtighedsfeltet.
I form af Casper, har vi fået tilført en stor kapacitet, som styrker KnowledgeWorker's tværfaglige viden omkring bæredygtig udvikling.
Om sig selv, fortæller Casper:
”Med en baggrund i hård naturvidenskab, har mit arbejdsliv taget mig forbi opgaver indenfor bæredygtighedsstrategi, videnskabsformidling og it-udvikling for virtuel læring. Min fremtid i Knowledgeworker gør det muligt for mig at være selvstændig sammen med nogen, og, med ægte demokrati som platform, udvikle og udleve et fungerende arbejdsliv, hvor jeg selv kan være med til at udvikle projekter, som arbejder for kunden, for de ansatte hos kunden, for planeten og ikke mindst for mig selv.”
Endnu en gang velkommen på holdet Casper! 🎉