JJW Arkitekter

JJW Arkitekter Sørliggørelse af det almindelige Hos os handler arkitektur ikke om én bestemt stil, men om forholdet til kunden og det, vi kalder arkitektonisk adfærd.

TILGANG/
Vores tilgang til arkitekturen udspringer af et ønske om at oparbejde en særlig arkitektonisk adfærd, hvor hjørnestenene er videndeling, helhedssyn og kreativitet med et fokus på bæredygtighed og socialkulturel forståelse. SÆRLIGGØRELSEN AF DET ALMINDELIGE/
Vi gør de hverdagsrum, vi alle sammen har brug for, til noget helt særligt. Vores tilgang er at tage samfundsmæssigt ansvar og skabe

skræddersyede rum, bygninger, bebyggelser og byrum, der matcher brugerens virkelighed. HOLDNING +VIDEN +HANDLING/
Vi VIL noget. Vi har en samfundsmæssig, økonomisk og æstetisk holdning. – Vi VED noget, og den viden vi ikke har, skaffer vi. – Vi GØR noget. Det er først, når der er handling bag visionerne og vi skaber værdi for bygherren og brugeren, at vi har succes som arkitekter. FRA DRIFT TIL IDÉ/
Det er i kundens drift, at nye brugerbehov opstår. Derfor er det her, vi skaffer os indsigt i kundens univers og får indblik i baggrunden for det enkelte projekt. Det gør vi ved at lytte, spørge og bruge vores stedsans. Det er i denne interaktion, vi skaber tryghed og mulighed for at innovere. TRE BUNDLINJER/
Vores vision er at skabe nyskabende og samfundsengagerede løsninger. Derfor arbejder vi med tre bundlinjer; arbejdsglæde, faglig kvalitet og konsolidering, fordi alle tre er afgørende for at skabe værdi og mening for alle involverede parter i et byggeprojekt. De tre bundlinjer fungerer i samspil og understøtter hinanden – ingen af dem kan stå alene.

Vi søger ambitiøse konstruktørpraktikanter til forårssemesteret 2025! Drømmer du om at arbejde med arkitektur, transform...
24/10/2024

Vi søger ambitiøse konstruktørpraktikanter til forårssemesteret 2025!

Drømmer du om at arbejde med arkitektur, transformation og bæredygtighed? Så er det måske dig, vi leder efter!

Som praktikant hos JJW Arkitekter bidrager du til vores projekter i konkurrence-, projekterings- og/eller udførelsesfaserne. Dine konkrete opgaver afhænger af vores aktuelle projekter og vil bestå af digitalt tegningsarbejde, modelbygning, grafisk arbejde, opmåling, registreringer, LCA-beregninger og certificeringsarbejde.

Vi ønsker, at du under dit praktikophold både udvikler dine kompetencer og bliver rustet til en fremtid i en arkitektvirksomhed. Det er vigtigt for os, at du stifter bekendtskab med alle byggeriets faser og de forskellige værktøjer, vi anvender. Du får mulighed for at deltage i relevante projektmøder, komme på byggepladsbesøg, og i nogle tilfælde kan du i en periode blive udstationeret på byggeplads sammen med vores projekteringshold.

Hos JJW får du ikke kun erfaring, men også værdifulde kompetencer, der kan bane vejen for din fremtidige karriere i byggebranchen.

Se mere om os og send din ansøgning via vores hjemmeside – se link i kommentarerne.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der er lidt flere farver på kontoret i dag, end der plejer at være! 😁 Det er nemlig  . En god undskyldning for at vise s...
01/03/2024

Der er lidt flere farver på kontoret i dag, end der plejer at være! 😁 Det er nemlig . En god undskyldning for at vise støtte til ynglingsklubben – men mest af alt en fantastisk mulighed for at være med til at sætte fokus på kampen mod børnekræft ❤

Børnecancerfonden er initiativtager til dagen, og du kan være med til at støtte deres arbejde med at hjælpe kræftramte børn og deres familier ved at donere på MobilePay 201717

Medarbejderne har selv støttet indsamlingen, og JJW har matchet medarbejdernes donationer.

God weekend derude! ☀

JJW ARKITEKTER UDVIDER PARTNERKREDSEN MED FIRE ASSOCIEREDE PARTNERE  Med udnævnelsen af fire nye associerede partnere, s...
26/01/2024

JJW ARKITEKTER UDVIDER PARTNERKREDSEN MED FIRE ASSOCIEREDE PARTNERE

Med udnævnelsen af fire nye associerede partnere, sætter JJW Arkitekter nu fart på udvikling af tegnestuens faglige fundament og ydelser. Med baggrunde som rumdesigner, bygningskonstruktør, Cand. Mag. i Litteraturvidenskab & Moderne kultur og diplomingeniør i bygningsdesign træder de fire nye associerede partnere ind i JJW Arkitekters ledelse for at skabe et bredere fundament for virksomhedens videre udvikling.

Janne Raahauge Dyhr, Syreen Louise Kihm, Martin Oddershede og Nicolaj Gjøg, der alle er rekrutteret blandt virksomhedens kernemedarbejdere, skal med udgangspunkt i deres forskellige faglige kompetencer være med til at styrke JJW Arkitekters fokus på tværfaglig rådgivning og understøtte ambitionen om, at tegnestuen fortsat skal være en ansvarlig, bredt fagligt funderet og uafhængig arkitektvirksomhed.

JJW Arkitekter er i dag ejet af arkitekterne Katja Viltoft, David Ploug og Lars Andersen.

’Med Janne, Syreen, Martin og Nicolaj i ledelsen, udbygger vi JJW Arkitekters faglige fundament med en række tværfaglige kompetencer og styrker dermed vores faglige bredde og position i markedet. Vi har en klar ambition for fremtiden om fortsat at være en tværfaglig og uafhængig arkitektvirksomhed, hvor mange og forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om at udvikle morgendagens bygninger. Dette skal selvfølgelig også afspejles i virksomhedens ledelse, så vi bliver ved med at udvikle os og fortsat kan tilbyde vores kunder den rigtige rådgivning’,

siger partner og bestyrelsesformand Lars Andersen, der fortsætter:

’Udvidelsen af partnerkredsen er et naturligt skridt i et rullende generationsskifte i JJW Arkitekter, og i bestyrelsen er vi utroligt glade for, at de fire nye associerede partnere har sagt ja til at blive en del af ledelsen, og vi ser meget frem til at arbejde sammen med dem om den fortsatte udvikling af JJW Arkitekter som uafhængig rådgivervirksomhed med et særligt fokus på det eksisterende byggeri.’

Læs mere på hjemmesiden: https://www.jjw.dk/jjw-arkitekter-udvider-partnerkredsen/

PROJEKTERINGSLEDER TIL BÆREDYGTIG RENOVERING OG TRANSFORMATIONVil du være med til at transformere og udvikle eksisterend...
01/12/2023

PROJEKTERINGSLEDER TIL BÆREDYGTIG RENOVERING OG TRANSFORMATION

Vil du være med til at transformere og udvikle eksisterende bygninger?

Tror du, at vi kan øge trygheden og styrke beboerfællesskabet i store almene boligområder?

Ønsker du at bidrage til at reducere byggeriets klimabelastning ved genbrug og genanvendelse?

Har du erfaring med renovering og modernisering af eksisterende bygninger?

Trives du i samarbejde med højt kvalificerede kolleger?

Så er det måske dig, der er JJWs nye projekteringsleder til renoveringsprojekter.

Læs mere om stillingen på vores hjemmeside - https://www.jjw.dk/jjw-soger-projekteringsleder-2/

Vi glæder os til at høre fra dig!

NY DAGINSTITUTION TIL BÅDE VILDE OG STILLE AKTIVITETER PÅ VEJ // 160 børn i Skovlunde får snart 2000 nye DGNB Guld-certi...
20/09/2023

NY DAGINSTITUTION TIL BÅDE VILDE OG STILLE AKTIVITETER PÅ VEJ // 160 børn i Skovlunde får snart 2000 nye DGNB Guld-certificerede kvadratmeter at boltre sig i.

En del af de forventningsfulde børn var mandag den 11. september mødt op, for at hjælpe Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen med at tage første spadestik til byggeriet af den nye daginstitution på Torvevej i Skovlunde. Spadestikket blev taget på traditionel vis med spade og plastikskovle, og smilene var store, da børnene efterfølgende fik mulighed for at komme en tur op i en gravemaskine, som entreprenør Jytas havde kørt frem til lejligheden 😃

JJW Arkitekter er bygherrerådgiver og har sammen med Danakon ingeniører stået for udformning og udbud af den nye daginstitution, der både har børnehavegrupper og vuggestue. Det er foregået i tæt samarbejde med Ballerup Kommune og de kommende brugere, og vi har i forbindelse med udformning af institutionen gennemført en omfattende brugerproces med ledelse og personale for at sikre, at de nye faciliteter understøtter den pædagogiske tilgang.

Der er lagt vægt på at skabe sunde rammer, der tilgodeser behov hos både børn og voksne - med rum i forskellige størrelser, så der er plads til ro for de små og den enkelte og plads til det store fællesskab på tværs af institutionen i det centrale fællesrum og den nye mulitisal. Fokus på god og sammenhængende organisering sikrer at flow og sammenhæng i bygningen er naturlig og logisk i forhold til den daglige anvendelse.

Vi glæder os over at Jytas nu har startet byggeriet op på pladsen og ser frem til at følge opførelsen, indtil børn og pædagoger kan tage den nye institution i brug i det nye år.

SLUSEHOLMENS NYE SKOLE AFLEVERET // Byggeriet af den nye skole på Sluseholmen i København er nu afsluttet, og bygningen ...
08/09/2023

SLUSEHOLMENS NYE SKOLE AFLEVERET // Byggeriet af den nye skole på Sluseholmen i København er nu afsluttet, og bygningen er blevet afleveret til Københavns Kommune 🎉

Opførelsen af den 12 500 m2 store skole blev startet op i 2021, og et særdeles godt og tæt samarbejde mellem alle de involverede parter har ført til, at skolen nu er blevet afleveret – til tiden – og til prisen!

Ambitionerne for den nye skole har fra starten været store, og resultatet er et (skole)eksempel på, hvordan et skræddersyet team bestående af forskellige specialiserede virksomheder sammen kan omsætte ambitiøse visioner til virkelighed og gennemføre et komplekst projekt uden at gå på kompromis med hverken tid, økonomi eller kvalitet!

Stor tak for samarbejdet til bygherre Københavns Kommune, totalentreprenør BAM Danmark, der har udført byggeriet og de øvrige rådgivere fra Thing Brandt Landskab, Keingart, ABC Rådgivende ingeniører, JL Engineering A/S, Via Trafik - En del af Sweco og Gade & Mortensen Akustik, som alle har bidraget til projektet!

Vores indretningsarkitekter fortsætter på skolen lidt endnu, for selvom rammerne nu er på plads, bliver rummene først til inspirerende læringsmiljøer, når der kommer inventar og møbler ind, der understøtter arkitekturen og skolens visioner.

Derfor har indretningsarkitekterne også været involveret i udvikling af skolen fra første skitse. De har løbende deltaget i arbejdet med at forme rummeligheder, der understøtter forskellige læringsstile og har udført en omfattende brugerproces med de kommende brugere for at sikre, at skolens indretning og møblering understøtter brugernes ønsker og behov bedst muligt.

Indretningsarkitekterne vil i den kommende tid koordinere levering og indflytning af inventar, ligesom en grundig overlevering til skolens personale skal være med til at sikre, at alle er klædt godt på til at tage skolen i brug, når 840 nye elever rykker ind til januar.

Vi kan ikke vente med at vise jer skolen og har også sat en fotograf på sagen – men indtil billederne er klar, kan I få et lille smugkig herunder 👇

JJW bliver klogere /Der skal skrues kraftigt ned for klimabelastningen fra vores byggerier – og med de seneste opdaterin...
10/01/2023

JJW bliver klogere /
Der skal skrues kraftigt ned for klimabelastningen fra vores byggerier – og med de seneste opdateringer af Bygningsreglementet er der indført en række nye krav, der har til formål at understøtte og sikre en bæredygtig omstilling af byggeriet 👏

Derfor har vi i dag (og i næste uge) internt kursus, for at blive klogere på de nyeste krav i BR18 – især dem der har relation til den grønne omstilling og bygningers energiforbrug - som de skærpede krav til livscyklusberegninger og grænseværdier for CO2-udledning.

Tak for gennemgangen til Teknologisk Institut - Kurser & Uddannelse!

SOCIAL BÆREDYGTIGHED – VISIONSDAG  #3 2022Vi afholder løbende Visionsdage på tegnestuen – for at være sammen og tale om ...
13/10/2022

SOCIAL BÆREDYGTIGHED – VISIONSDAG #3 2022
Vi afholder løbende Visionsdage på tegnestuen – for at være sammen og tale om vores visioner for byggeriet.

Visioner skal deles og diskuteres, hvis vi sammen vil flytte os.

Vi vil det holdbare, det brugbare og det skønne.

I år samles vi om bæredygtighed.

Den 12. oktober var emnet SOCIAL BÆREDYGTIGHED.

FN har lært os at efterstræbe Miljømæssig-, Økonomisk- og Social bæredygtighed.
Ved vores tidligere Visionsdage har vi set nærmere på miljømæssig bæredygtighed i form af bl.a. materialevalg, nedrivning og genbrug. På årets tredje Visionsdag var turen kommet til social bæredygtighed, og vi havde afsat eftermiddagen til at diskutere, hvad begrebet egentligt dækker over.

Vi så nærmere på nogle af tegnestuens egne projekter og havde besøg af to oplægsholdere, der gjorde os klogere på, hvilken effekt det har, når vi gentænker boligområder og indretter skoler og arbejdspladser.

Tak til Eva Bjerrum, der er antropolog hos Alexandra Instituttet og har undersøgt arbejdspladser og uddannelsessteder i mere end 20 år.

Tak til Claus Bech-Danielsen, der er professor ved BUILD og i gang med et forskningsprojekt, der over en 10-årig periode skal undersøge, hvad gennemførelsen af parallelsamfundspakkerne har af betydning for lokalsamfund og beboere, i de områder der er udvalgt til omdannelse – herunder også Ringparken i Slagelse, hvor JJW i disse år arbejder sammen med boligselskabet fob om at gennemføre deres udviklingsplan.

En spændende dag med mange gode eksempler fra forskningen på, hvad der sker, når vi former rum til mennesker.

Der var både flag og kroner ved den officiel indvielse af det nye plejehjem i Hornbæk 🇩🇰 👑 Hendes Kongelige Højhed Prins...
04/10/2022

Der var både flag og kroner ved den officiel indvielse af det nye plejehjem i Hornbæk 🇩🇰 👑

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte indviede den 30. september OK-Fondens nye plejehjem. Prinsessen er protektor for OK Fonden og klippede det røde bånd sammen med plejehjemmets ældste beboer. Herudover deltog også repræsentanter fra Helsingør Kommune og en hel flok lokale børn, der i dagens anledning havde kroner på hovedet. Beboere og personale viste efter den officielle indvielse H. K. H. Prinsesse Benedikte rundt på plejehjemmet.

Hornbækhave rummer 51 plejeboliger med tilhørende servicearealer og fællesområder med aktivitetscenter, trænings- og wellness-afdeling, hobbyrum og bibliotek mm.

Bebyggelsen danner en variation af skærmede rummeligheder – inde og ude – og tilbyder omsorgsfulde rammer i alle skalatrin. Der er plads til både den enkelte og det store fællesskab, og der er plads til at beboerne i eget tempo og efter eget behov, kan vælge indgå i forskellige grader af fællesskaber.

JJW ARKITEKTER har været totalrådgiver på projektet og har stået for udformning af arkitektur, landskab og indretning. Danakon har været ansvarlig for ingeniørydelser og hovedentreprisen er udført af Anker Hansen/Byggeselskabet PAULSEN.

Stor tak for samarbejdet og tillykke til bygherre OK Fonden og Helsingør Kommune!

Stort tillykke til KB32 og hele holdet bag projektet med kåringen som ”Byens Bedste arkitektur 2022”! 👏👏 Vilhelm Lauritz...
15/09/2022

Stort tillykke til KB32 og hele holdet bag projektet med kåringen som ”Byens Bedste arkitektur 2022”! 👏👏

Vilhelm Lauritzen Architects står bag den flotte transformation af DSB’s gamle godsbanehotel, og vi er hos JJW ARKITEKTER stolte over at have stået for indretningen af Rigsarkivets nye lokaler i bygningen.

Det var en helt særlig opgave at være med til at flytte en gammel kulturinstitution som Rigsarkivet fra de historiske rammer på Slotsholmen til deres nye hjem i mere moderne lokaler. Arkivet rummer jo intet mindre end Danmarks historie!

For at få arvegodset og kulturen frem i lyset, har vi derfor bl.a. iscenesat forskellige artefakter som print på akustikvægge og folier, og som udstillede elementer rundt omkring i det specialdesignede inventar.

JJW har bistået Rigsarkivet med brugerproces, indretning og designkoncept.

Tak for godt samarbejde og tillykke med prisen, der er uddelt af Berlingske, til både bygherre, udlejer, medarbejdere og øvrige rådgivere!

Der er fuld fart på byggekranerne i Carlsberg Byen 🏗🏗 Sammen med Boligforeningen AAB har vi som bygherrerådgiver udvikle...
26/08/2022

Der er fuld fart på byggekranerne i Carlsberg Byen 🏗🏗 Sammen med Boligforeningen AAB har vi som bygherrerådgiver udviklet 226 nye almene ungdoms- og familieboliger, der bidrager til den blandede by med et varieret boligudbud og styrker den sociale mangfoldighed i Carlsberg Byen.

Byggeriet er nu oppe i fuld højde, og de 10 200 m2 skal efter planen stå klar til indflytning i foråret 2023.

Arkitektonisk har ønsket været at skabe en bebyggelse, der i sin skala, materialitet og stoflighed er en naturlig videreudvikling af Carlsbergs mangeårige historie og tradition for god arkitektur og god byggeskik.

Fantastisk at se det flotte arbejde, som EMR Murer og Entreprenør sammen med Arkitema og COWI, der har færdigprojekteret projektet efter totalentrepriseudbuddet, gør med at realisere projektet 👌

Tak for godt samarbejde - God weekend ☀

Adresse

Finsensvej 78
Frederiksberg
2000

Telefon

+4533240909

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når JJW Arkitekter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til JJW Arkitekter:

Del