21/05/2026
🇨🇳 Vores kontorelev Stine er i disse dage på studietur i Kina!
Bare rolig – vi åbner ikke ny afdeling i Kina lige foreløbig 😉
Turen er en del af Stines uddannelse og sker i forbindelse med hendes skoleophold på IBC i Kolding.
Her har hun fået mulighed for at komme ud i verden, besøge virksomheder, opleve en anden kultur og suge ny viden til sig – både fagligt og personligt.
Hos Aage Jørgensen VVS A/S har vi en stolt tradition for at uddanne kontorelever og lærlinge. Gennem de sidste 80 år har vi uddannet over 50 elever og lærlinge – og det er vi både stolte af og taknemmelige for at kunne fortsætte med.
Vi sætter stor pris på at have unge mennesker under uddannelse i virksomheden. Det giver ny energi, friske perspektiver og muligheden for at være med til at uddanne fremtidens dygtige medarbejdere i branchen.
Vi er stolte af at kunne støtte Stine i hendes udvikling – og vi glæder os til at høre om alle hendes oplevelser, når hun er hjemme igen.
God tur, Stine! 👏