08/06/2026
Når man modtager sådan en anbefaling, så bliver man glad, fordi det er lykkedes at finde kundernes personlige stil frem 🙏🏻
Sådan en anmeldelse fik jeg i dag 🤩 tusind tak Silke og Ulrick. Det er altid en fornøjelse at besøge jer.
Silke & Ulrick
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forhold: Kunde
Projektdato: juni 2026
En rød tråd og et hjem med personlighed – takket være Anette!
Vi kontaktede Anette for omkring 7 år siden, da vi manglede nogen, der kunne hjælpe os med at finde den røde tråd i vores indretning – og virkelig få det hele til at hænge sammen.
Vi havde selv bygget huset og indrettet os med vores gamle møbler og nye indkøb, men der var noget, der manglede for at skabe den rigtige helhed og stemning.
Allerede ved første besøg imponerede Anette os med sin evne til hurtigt at se mulighederne. Hun kom med konkrete og kreative forslag til, hvordan vi med relativt enkle greb kunne løfte hele indretningen og skabe sammenhæng.
Siden da har vi brugt Anette flere gange – til valg af farver på vægge, sparring omkring møbler og indretning samt hjælp til at skabe vores fantastiske billedvæg, som vi stadig får ros for i dag.
Anette har en helt særlig evne til både at se helheden og samtidig forstå vores personlige stil. Hun er kreativ, har blik for detaljen og kommer altid med inspirerende og brugbare løsninger. Samtidig er hun utrolig behagelig, imødekommende og nem at samarbejde med.
Vi kan kun give vores allerbedste anbefalinger – Anette har virkelig gjort en stor forskel for vores hjem!
🤩🌸🙏🏻