Gjørtz/Andersen/Arkitekter

Gjørtz/Andersen/Arkitekter Hos os handler arkitektur om mennesker – vi lytter, analyserer, begejstres og skaber løsninger, der forener bæredygtighed, udtryk, rum, funktion og økonomi.

Vi har fokus på at godt samarbejde giver gode projekter. /Gjørtz/Andersen/Arkitekter er en tegnestue, der varetager et bredt spekter af arkitektopgaver. Vores opgaver spænder fra indretning og byggeri til planlægning og bygherrerådgivning - fra visualisering og detalje til by og landskab. Vi lægger vægt på en stor grad af indlevelse i det enkelte projekt og prioriterer en tæt dialog med bygherre o

g brugere i alle faser af processen. Vi mener, at den gode kom-munikation er en væsentlig byggesten i arbejdet mod at definere det fælles mål for form og indhold, der sikrer en optimal anvendelser af nye fysiske rammer - her og nu og langt ud i fremtiden. Vi har fokus på den arkitektoniske og bygnings-mæssige kvalitet under hensyntagen til lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og med en mangeårig erfaring som ballast, anser vi os som værende meget konkurrencedygtige. I alle projekter vægtes en stram økonomisk og tidsmæssig styring igennem hele forløbet højt - lige-som miljørigtig projektering er en disciplin på lige fod med alle øvrige projekteringsdiscipliner, der gennem arbejdsprocessen præciseres i forhold til det enkelte projekt og niveau.

FØRSTE SPADESTIK - SKT. JØRGENS HALLEN ODENSEProjektet omfatter opførelsen af en ny hal med fokus på fællesskab, forenin...
07/05/2026

FØRSTE SPADESTIK - SKT. JØRGENS HALLEN ODENSE

Projektet omfatter opførelsen af en ny hal med fokus på fællesskab, foreningsliv og bedre faciliteter for både børn, unge og lokale brugere. Samtidig er der taget stort hensyn til den omkringliggende arkitektur på den gl. Østerbro bebyggelse. Første spadestik er nu taget, og vi er godt i gang.

Der er lagt stor vægt på at udvikle et flot arkitektonisk projekt der samtidig skal passe ind i en bebyggelse der forpligter og derfor ikke stjæler opmærksomheden.

Anton Knudsen Egtved A/S er totalentreprenør på projektet og varetager byggestyring samt den færdige projektering i tæt samarbejde med Kingstoft ApS Ingeniør og Gjørtz/Andersen/Arkitekter.

Det bliver spændende at følge projektets udvikling og være med til at skabe nye rammer for aktivitet og fællesskab i området. Vi glæder os til at vise mere, efterhånden som byggeriet skrider frem

Vi har været på studietur i Stockholm, hvor vi lod os inspirere af den svenske hovedstad. Her oplevede vi både nyt og hi...
05/05/2026

Vi har været på studietur i Stockholm, hvor vi lod os inspirere af den svenske hovedstad. Her oplevede vi både nyt og historisk, samt spændende transformationer, hvilket gav os værdifuld indsigt og masser af inspiration, som vi har taget med hjem.

TAK DITTE– for indstillingen til årets mentorpris, som med stolthed blev vundet af Carsten Gjørtz.En stor tak for nomine...
20/04/2026

TAK DITTE
– for indstillingen til årets mentorpris, som med stolthed blev vundet af Carsten Gjørtz.

En stor tak for nomineringen – og til hele teamet for at tage så godt imod vores praktikanter samt skabe et trygt og lærerigt miljø.

NYT FAGHUS TIL RØDDING FRI FAG- OG EFTERSKOLE VUNDETVi er utrolig glade og stolte over at have vundet konkurrencen om de...
01/04/2026

NYT FAGHUS TIL RØDDING FRI FAG- OG EFTERSKOLE VUNDET

Vi er utrolig glade og stolte over at have vundet konkurrencen om det nye faghus til Rødding Fri Fagskole og Efterskole.

Projektet tager afsæt i Røddings særlige identitet – en historisk by med stærke fællesskaber, hvor skole, natur og byliv smelter sammen. Med det nye faghus åbner vi bygningen mod landskabet og højskoleengen mod vest og skaber et levende og inviterende miljø, hvor læring, fællesskab og hverdag mødes.

Ambitionen har været at transformere den eksisterende bygning til et moderne og praksisnært læringsmiljø, hvor undervisning, værksteder og caféfunktioner bindes sammen – og hvor byen samtidig inviteres indenfor.

Samlingsrummet bliver husets hjerte, og med fokus på dagslys, overskuelighed og tryghed skaber vi rammer, der understøtter både fællesskab og fordybelse.

Samarbejdet med bygherre har fra første dag været en ren fornøjelse – præget af engagement og en fælles ambition om at skabe noget, der gør en reel forskel for både elever og lokalsamfund.

Projektet støttes af A.P. Møller Fonden, som skal have en særlig tak for at gøre projektet muligt. Og tak for det igangværende samarbejde med Kingstoft ApS og bygherrerådgiver Ingeniør'ne.

Vi glæder os til det videre arbejde!

NOMINERET TIL ØSTJYLLANDS BEDSTE PRAKTIKVIRKSOMHED Vi er stolte af at kunne dele, at tegnestuen endnu en gang er blevet ...
31/03/2026

NOMINERET TIL ØSTJYLLANDS BEDSTE PRAKTIKVIRKSOMHED

Vi er stolte af at kunne dele, at tegnestuen endnu en gang er blevet nomineret til Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed.

En stor tak til vores praktikant for nomineringen – og til hele teamet for at tage så godt imod vores praktikanter og skabe et trygt og lærerigt miljø.

TO STÆRKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER INDLEDER STRATEGISK SAMARBEJDEFra 2026 indleder Gjørtz/Andersen/Arkitekter og A2 Arkitekt...
02/03/2026

TO STÆRKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER INDLEDER STRATEGISK SAMARBEJDE

Fra 2026 indleder Gjørtz/Andersen/Arkitekter og A2 Arkitekterne A/S et strategisk samarbejde, der samler mere end 40 års arkitektonisk erfaring, stærke værdier og høj faglighed. Ambitionen er klar: Med lokal forankring og samarbejde at stå stærkt i mødet med fremtidens udfordringer – uden at give køb på hverken identitet eller selvstændighed.

Kort sagt: Vi samarbejder – men beholder hver vores identitet.

Samarbejdet bygger på en fælles overbevisning om, at fremtidens bedste arkitektur skabes gennem samarbejde og med en stor portion nysgerrighed. Vi har set, at vores værdier spiller godt sammen, og at vi supplerer hinanden rigtig godt. Vi tror på styrken i det lokale, hvor vi deler kræfter, kompetencer og erfaringer for at kunne løse fremtidens udfordringer på bedst mulig vis – herunder ikke mindst klimaet og bæredygtighed.

“Det her handler ikke om at blive større, men om en fælles overbevisning om, at fremtidens bedste arkitektur og løsninger skabes i dialog og tæt lokalt samarbejde. Vi deler værdier og en sund portion jysk jordforbindelse,” siger Carsten Gjørtz, direktør og partner i Gjørtz/Andersen/Arkitekter.

Med kontorer i Holstebro og Aarhus får samarbejdet en solid regional tilstedeværelse i Jylland og et stærkt alternativ til de store, landsdækkende rådgivningshuse. For kunder og samarbejdspartnere betyder det, at relationerne fortsætter som hidtil – med direkte dialog, kendte ansigter og den nærhed og tilgængelighed, som begge tegnestuer er kendte for.

“For vores kunder er det business as usual – bare i et nyt fælles fagligt miljø med endnu mere videndeling. Det giver nye muligheder for fremtiden,” fortæller Torben Autzen Jensen, partner i A2 Arkitekterne.

Fra marts 2026 flytter A2 Arkitekterne fra Nupark og ind i fælles rammer med Gjørtz/Andersen/Arkitekter i Sønderlandsgade 7 i Holstebro. Her skabes et fælles fagligt miljø med daglig dialog på tværs.

Og ja, frokosten bliver også fælles. Hvem der i givet fald laver salaterne, er endnu ikke afgjort.

I forbindelse med samarbejdet sker der ændringer i ejerstrukturen. Freddy Quist, som grundlagde A2 Arkitekterne, udtræder af ejerkredsen, men fortsætter som ambassadør og aktiv stemme over for kunder og samarbejdspartnere. Torben Autzen Jensen viderefører stafetten uændret.

“Jeg har været med længe – og det føles helt rigtigt at give stafetten videre nu. A2 er i gode hænder, og samarbejdet giver et stærkt fundament for fremtiden.” siger Freddy Quist.

Begge virksomheder fortsætter som selvstændige enheder, og alle igangværende projekter fortsætter uændret.

Sammen ser Gjørtz/Andersen/Arkitekter og A2 Arkitekterne frem til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen i de fælles rammer – som et tydeligt udtryk for et samarbejde med historisk forankring og klare ambitioner for fremtiden.

Lidt at glæde sig over på sådan en iskold dag ❄️Egtvedpigens Verden bliver omtalt i Forbes Magazine som en af de oplevel...
12/02/2026

Lidt at glæde sig over på sådan en iskold dag ❄️

Egtvedpigens Verden bliver omtalt i Forbes Magazine som en af de oplevelser, internationale rejsende kan forvente i Danmark i 2026.

Det er stærkt at se danske kulturprojekter få international opmærksomhed – og en påmindelse om vores fantastiske kulturarv, vores natur og hvor langt den gode fortælling og det stedsspecifikke projekt kan række.

Vi glæder os til, at projektet åbner for offentligheden.

Læs artiklen her 👇
https://www.forbes.com/sites/davidnikel/2026/01/10/what-travelers-can-expect-from-denmark-in-2026/?ctpv=searchpage

BALLETSKOLEN HOLSTEBRO BLIVER NU VIRKELIGHEDHos /Gjørtz/Andersen/Arkitekter er vi meget glade for nu at kunne tage hul p...
06/02/2026

BALLETSKOLEN HOLSTEBRO BLIVER NU VIRKELIGHED

Hos /Gjørtz/Andersen/Arkitekter er vi meget glade for nu at kunne tage hul på byggeprocessen for Balletskolen Holstebros nye rammer på Sygehusgrunden. Som arkitekt har vi været med Balletskolen på en lang og inspirerende proces, og det er en stor glæde, at projektet nu endelig kan realiseres. Snart får børn, unge og undervisere nye rammer, der understøtter bevægelse, kunst og hverdagsliv midt i en spirende ny bydel.

En stor tak til Balletskolen Holstebro, Sygehusgrunden P/S, Holstebro Kommune, Færchfonden, Aksel Nørgaards Fond og Ingeniørgruppen for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde.

Læs pressemeddelelsen her:
https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/balletskolen-holstebro-koeber-sig-ind-paa-sygehusgrunden-og-flytter-til-sommer?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76328&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Kultur,Byudvikling,Byggeri

Bygningskonstruktør nær Holstebro? – Se vores jobopslag 👇
30/01/2026

Bygningskonstruktør nær Holstebro? – Se vores jobopslag 👇

SKT. JØRGENS HALLEN - VUNDETVi har i samarbejde med Anton Knudsen Egtved A/S og Kingstoft ApS vundet projektet Skt. Jørg...
14/01/2026

SKT. JØRGENS HALLEN - VUNDET

Vi har i samarbejde med Anton Knudsen Egtved A/S og Kingstoft ApS vundet projektet Skt. Jørgens Hallen for Odense Kommune.

Der er tale om en opgradering af et centralt idrætstilbud i Odense, som vil styrke Østerbro som et attraktivt og levende sted at bo. Projektet har et særligt fokus på børn, unge, ældre og udsatte, og med den nye hal inviteres flere brugere indenfor – også fra det centrale Odense omkring Østre Kulturplads.

Hallen skal bidrage til at løse IF Stjernen’s og byskolernes udfordringer med manglende halkapacitet til undervisning og foreningsliv. Byggeriet opføres med et lavt CO₂-aftryk og en tydelig bæredygtig profil.

Projektet omfatter en ny fælles indgang til de centrale idrætsfaciliteter, en ny hal, nye omklædningsfaciliteter, depoter, café m.m.

Projektet udføres i tæt samarbejde med bygherrerådgiver C&W Arkitekter A/S og Odense Kommune. Kunstner Malene Bach er tilknyttet projektet. Hallen forventes at stå færdig i 2027.

Adresse

Rosensgade 22, Baghuset, 8000 Aarhus C/Sønderlandsgade 7
Holstebro
7500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 14:00

Telefon

+4597421733

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gjørtz/Andersen/Arkitekter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gjørtz/Andersen/Arkitekter:

Del