Tegnestuen tankestregen

Tegnestuen tankestregen Tegnestuen Tankestregen ApS
Byggeledelse, rådgivning og projektering.

INDVIELSE AF POSTBYEN: Jeg har i flere år gået nysgerrigt forbi Postbyen og Danske Banks ny hovedsæde og betragtet bygge...
20/06/2026

INDVIELSE AF POSTBYEN:
Jeg har i flere år gået nysgerrigt forbi Postbyen og Danske Banks ny hovedsæde og betragtet byggepladsen udefra. Så jeg var ikke i tvivl om, der skulle sættes tid af til at opleve dette byggeri på nært hold ved åbningen.

Hvilket byggeri. De tre store smukke runde bygninger sammensat af flere kantede moduler med svungne samlinger over alt, forenet med det fineste landskab og belægningsarbejde.

Dog undrede jeg mig over det røde brandskab i restauranten, men overbeviste mig selv om det var en kærlig hilsen til den gamle røde logo-farve ved post Danmark, fremfor en arlitektforglemmelse i designmanualen. Men en stor oplevelse og en fantastisk udsigt over både togene og hele byen.

Ærligt har jeg mentalt svært ved at forstå min barndoms idyl ikke længere findes. Budene på cyklen i den røde jakke - der omdelte kærlige hilsener og andet- de røde postkasser i landskabet og den personlige overdragelse på landet (jeg har selv kørt landpost i flere år som studerende, og elskede det). At den eminente og stolte virksomhed Post Danmark engang var, er udfaset af nutiden.

Så den placering hovedsædet har haft, som i dag med respekt kaldes Postbyen, kommer nu samfundet til glæde. Takket være Danica Ejendomme.

Tak for en festlig dag, masser af bobler og havefest👌

AMK-P PÅ TAGE HANSENS GADE ÅRHUS:For kort tid siden fik Spangenberg & Madsen afsluttet udbudsmaterialet til en del af de...
28/05/2026

AMK-P PÅ TAGE HANSENS GADE ÅRHUS:
For kort tid siden fik Spangenberg & Madsen afsluttet udbudsmaterialet til en del af den nye bydel i Århus ved det gamle Amts sygehus. Her fik jeg som en væsentlig del af dette, udført PSS & lavet en byggepladstegning, i tæt samarbejde med projektleder Casper H. Christensen. Det var ikke en let opgave - for hele området er under ombygning, veje der ændres og ensretninger etc. for at undgå kaos under udførelse. Her bor nemli beboere i en del, en anden er taget i brug til kreative værksteder og samtidig bygges der rundt om.

Det var en udfordring på så lille en matrikel, hvor noget eksisterende skal ombygges og have plads til både materialeoplag og affald - af og pålæsning, sikre brandveje og sørge for at beboerne kan komme til og fra på en sikker og tryg måde. På papiret lige til, men i den virkelige verden er der mange små faktorer der gjorde det til en kompleks opgave. De store skorsten skal på et tidspunkt renoveres i fuld højde, hvilket der skulle tages hensyn til med respektafstande og del 2 af renoveringsopgaven, som endnu ikke er aktiveret, den gamle del med kapellet som nu er omdannet til en kulturstation.

Så et møde på stedet med både Århus kommune, Raundahl & Moesby, område- og projektleder og rådgiver (som jeg her også repræsenterede) måtte til, og det gav en fantastisk dialog og meget pragmatisk løsningssnak på stedet. Det som på papiret ser ud som en mulighed - kan i den virkelige verden ikke alt tid lade sig gøre. Vi kom i mål og inden længe kan den store renovering gå igang.

Og kender man mig en smule, så ved man at det netop lige præcis er sådan et sted jeg føler mig aller mest i live. Jeg var høj på bygningernes historie og murerne talte sit eget sprog. Man kunne fornemme fortidens respekt og mærke nutidens liv. De kreative værksteder og hele Københavnerfornemmelsen af at vi selv er ansvarlige for at lave de omgivelser vi trives i og at der er plads til alle personligheder. Også her er byggepladshegnet, i samråd, udført som plader der må males grafitti på - så de unge kan udtrykke sig og føle at der har deres egen plads - midt i byggerierne.

Tag forbi - få den fulde oplevelse og se hvordan det gamle Amtssygehus forvandles til en ny bydel. Det er helt fantastisk.

TRAPHOLT - DEN KUNSTNERISKE BYGGEPLADS:Solen skinner på det store flotte byggepladsskilt i Kjæhr-Trillinggaards logo far...
28/05/2026

TRAPHOLT - DEN KUNSTNERISKE BYGGEPLADS:
Solen skinner på det store flotte byggepladsskilt i Kjæhr-Trillinggaards logo farve helt ned p åstativet og hofmannklodserne. Matchende museets egen kunstinstallation fra Trapholt-løbet hvor 250 løbere har malet en blå streg for deres åndedræt og byggepladshegnet, der er udsmykket med kunstneriske malerier for den fuldente oplevelse at køre forbi byggepladsen og ned på museets hovedbygning ned mod vandet.

Vi passer godt på de eksisterende kunstinstallationer i haven, som er pakket godt ind og kortlagt på alverdens gps-filer, så selv maskinerne kan passe på dem. Den ikoniske mur skiller vores arbejder mellem den nye primær udvidelse og den del af parken hvor der skal udbygges med nye parkeringsforhold. Øst for muren, som vi siger, og det kan klinge helt forkert.

Æbletræerne, som udgør en stor del af haven på museet har netop afblomstret og to af dem skal skæres ned, for at give plads til parkeringsdelen. Træ-stykkerne anvender museet selv og drejer ny kunst af dem, som kan opleves til næste år når der genåbnes.

Byggeriet skrider frem - i kort snor med tidsplanen - for inden længe lander den store kran der skal montere limtræs-skelettet. Der udlægges isolering i stor stil og inden længe skal der udstøbes terrændæk. Tagkassetternes finish er under udvikling og arkitekterne forfiner udtrykket med Troldtekt der skal specialfremstilles i den helt rigtigte blå farve, med de helt rigtige blå beslag som kendetegner museet. Som den helt rigtige blå farve byggepladsskiltet bærer. For vi gør det hele ordentligt, og nyder ikke bare resultatet. Vi nyder processen. En byggeplads kan også være en kunstinstallation og glæden ved at se samarbejdet og den måde vores nøje udvalgte håndværkere løser selv komplekse udfordringer på, er stor.

Nyd kigget ind i vores process her.

MAN SER IKKE SKØNHEDEN HVOR MAN BOR: Jeg bor i Horsens, selvom mange af mine byggeprojekter er i Københavnsområdet. Så j...
21/05/2026

MAN SER IKKE SKØNHEDEN HVOR MAN BOR:
Jeg bor i Horsens, selvom mange af mine byggeprojekter er i Københavnsområdet. Så jeg kommer ikke meget rundt på hjemegnen. Men jeg har på det seneste taget toget. Og jeg må erkende at det har givet lidt på den arkitoniske oplevelse.

På turen fra København mod Nivå i det nordlige Sjælland, ligger der mange gamle og meget smukke stationsbygninger. Og jeg nyder at betragte dem og de gamle håndværk.
Charmen omkring dem og den måde man nu har genanvendt de fleste og givet dem nyt liv.

Men til min store overraskelse har jeg med meget stor glæde betragtet denne smukke og enkelte bygning her i Horsens. Social og sundhedsskolen.
Lige nu står solen på de nougatbrune og bronzefarvede plader og skaber en varm aura. Så flot til den nuancerede sten og det enkelte udtryk. Well done, hvis du spørger mig.

Tæt på banegården, og vist ikke langt fra det nye håndværks skole (har aldrig været der, eller forbi det ), hvis andre skulle være interesseret. Tæt på byens smukkeste bygning - Bastian - så en aftenpromenadetur kan fint tages her i området.

Bare lige en deleværdig oplevelse fra mig. Enjoy

TRAPHOLT - GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDTJeg lovede at give lidt fortløbende status på dette spændende projekt, og her e...
13/05/2026

TRAPHOLT - GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDT
Jeg lovede at give lidt fortløbende status på dette spændende projekt, og her er første update.

Vi er godt i gang med at danne rammerne for de nye visioner og den nye bygning. Det eksisterende som skulle væk er nedbrudt og fjernet, der er udgravet og afrettet. Ikke helt uden overraskelser - men håndterbart. HE (Kjæhr-Trillingsgaard) kæmper mod at være klar til limtræsmontagen slt maj, og jeg er så spændt på opstillingen af dette samt tagkassetterne.
Positive og målfaste mod et lukket råhus start sept.
Pt. udføres der kloak, nye brønde og fundamenter etc. og en ny fjernvarmeledning skal graves ind. Dertil koordinering af EL-Ladestandere (føringsveje) og håndtering af eksisterende beplantning. Alt imens æblehaven står i fuldt flor 🌸🌸

Alt er godt og god fremdrift. Vejret er med os og humøret er højt.
En kort og posetiv status fra dette spændende projekt.

9 ÅRS JUBILÆUM 🇩🇰En stille fejring efter en lang dag på job i det Københavnske.  1 maj og endnu en milepæl er nået i Tan...
01/05/2026

9 ÅRS JUBILÆUM 🇩🇰
En stille fejring efter en lang dag på job i det Københavnske. 1 maj og endnu en milepæl er nået i Tankestregen.
9 år Niller… så kan man et eller andet🧐

10 års jubilæet bliver så på en lørdag i 2027, så det skal fejres med manér, så sæt kryds i kalenderen. Må tiden gå godt indtil da.

Tak for alt til alle samarbejdspartnere, venner og familie. 🇩🇰🇩🇰

SÅ FLOT OG SÅ ÆRGERLIGT:Se lige en smuk muret bygning. Gik forbi den på min vej fra min byggeplads i København (Amager) ...
13/04/2026

SÅ FLOT OG SÅ ÆRGERLIGT:
Se lige en smuk muret bygning. Gik forbi den på min vej fra min byggeplads i København (Amager) og tænkte at det simpelthen er sådan en smuk, varm og brændt farve med et helt unikt mønster i den komplette opmuntring. Altså nogen har virkelig gjort sig umage med en stor muret overflade med megen renhed. Det så ud som om man har trukket fugen ud for at få firkanterne fremhævet, men jeg havde travlt og kom ikke tæt på. Måske nogen kender bygningen.
Men så er det så ærgerligt at der lige er et parti sten der laver en “skygge” og udvisker det ellers så komplette mønster. Jeg så det med det samme og tænkte øv. Men det er og bliver komplekst med overflader og tolerancer.
Ellers en ren og fin rød bygning midtby alt det grå-nuancerede.
Bare lige en observation fra dagens tur.

NOGEN HAR FÅET PÅSKE”ÆG”🐣👌:Se lige… i dag fik jeg på byggepladsen på Trapholt, overrakt en meget personlig og fantastisk...
08/04/2026

NOGEN HAR FÅET PÅSKE”ÆG”🐣👌:
Se lige… i dag fik jeg på byggepladsen på Trapholt, overrakt en meget personlig og fantastisk gave. En lækker Mascot hi-vis sommerjakke med mit eget logo🤩
Aldrig før har jeg haft en jakke med eget logo på, fordi jeg altid repræsenterer et andet firma end mit eget.

Men entreprenøren Kjæhr-trillingsggaard (en lokal Kolding entreprenør) mente bestemt at det var på sin plads her på Trapholt.

Jeg blev spurgt til min holdning omkring bygge-tøj til kvinder og jeg må være ærlig at sige at jeg skarpe holdninger til det. Jeg går nærmest dagligt i Hi-vis tøj og hjelm/sko, og det skal virke, være funktionelt og have god pasform. Og når det er sagt, et lækkert design… hvis jeg ellers selv kan vælge. Så denne fede jakke fra Mascot, er min helt klare favorit. Man ligner en kvinde i den, reflekserne er afbrudte og smarte, pasformen er kropslig og der er gode lommer.

Styr på det hele, ordentlighed og teamkultur. Ja tak -
Sådan en samarbejdspartner ser man frem til at tilbringe det næste år sammen med.

TUSIND TAK 🙏
Jeg blev meget rørt. Se mig i jakke med eget Logo fremover 😎

Ps. Jeg har meget sjov med mine gule jakker. Enten på genbrugspladsen hvor jeg bliver spurgt til vejledning med affald, på Molslinjen om parkeringsforholdene og senest da jeg var i byen for at købe ny telefon i arbejdstiden, hvor jeg blev spurgt om jeg var en kendt akut-læge fra TV. Så ikke alle forbinder de reflekterende jakker med byggeri 😅

AF HJERTET TAK: For alle de fine henvisninger jeg har fået til overnatning i Nivå. Jeg fandt et lille hyggeligt og meget...
04/04/2026

AF HJERTET TAK:
For alle de fine henvisninger jeg har fået til overnatning i Nivå. Jeg fandt et lille hyggeligt og meget personligt BB 500 m fra byggepladsen. Altså, se lige billedet, lige ved siden af. Og det er en gave, på flere måder. Ingen spildtid på kørsel, lange arbejdsdage og personligt ophold med lidt kultur og karakter.

Opgaven har flere gættet på. Byggepladsen er korrekt - men ikke kunden. Jeg er der for en virksomhed i Horsens og laver noget KS. Det kan jeg ikke gå længere ind i.

Men jeg nød faktisk at komme lidt rundt i byen og betragte den måde man bygger nyt til i Nivå, nu hvor det er 113 boliger og indkøbsmuligheder fordelt på 3 store bygningsmasser i højden. Alle med fin udsigt, lysforhold og altaner i flere afskygninger. Mod meget af det eksisterende som er tæt-lav eller villaer, med få boligblokke.

Men at komme om i noget af det ældre, der hvor jeg boede, oplevede jeg virkelig en del af den danske bygningshistorie. Se lige en plan for området om med fine store sammenbyggede L-huse med lukkede haver. Ud fra et hjerte af P-pladser.

En oplevelse jeg ikke havde fået ved at bo på hotel inde i Kbh. Det har jeg gjort så rigeligt.

Og dertil blev jeg mødt at en helt fantastisk inspirerende og livsglad ældre dame, som jeg virkelig nød min morgen sammen med. Kvinde til kvinde. Tale omkring samfund, tiderne og moderskab. Hun var mor i 70’erne og hendes ideologi og opdragelse var fri. Selv datter af en mor i kødgryderne og betragtede det moderne moderskab med respekt. Bevægelsen for kvinder og deres fodfæste i det økonomiske.
Om frigørelsen fra børn og det næste liv, som hun så rodfæstet udtalte, at det er hvad man selv skaber.❤️
Så det blev en meget personlig samtale og rejse, som jeg har tænkt meget på efterfølgende.

Jeg er hjemme igen, men får et par ture mere der over den næste tid og glæder mig allerede til at vende tilbage til mit BB. Jeg tager jeres andre muligheder med i betragtning fremover.

Tusind tak og rigtig glædelig påske til alle🙏🐣

Adresse

Agervej 19
Horsens
8700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tegnestuen tankestregen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del