Malermester Poul Nielsen v/Søren Sørensen

Malermester Poul Nielsen v/Søren Sørensen Malerfirmaet Poul Nielsen's Eftf.

Søren Sørensen er et kvalitetsbevidst malerfirma, der udfører alle typer af
opgaver indenfor malerfaget ► http://www.malersoeren.dk/

Hej Jeg vil gerne slå et slag for at gøre opmærksom på muligheden for, at få støtte til et innovativt projekt, igennem e...
11/09/2024

Hej
Jeg vil gerne slå et slag for at gøre opmærksom på muligheden for, at få støtte til et innovativt projekt, igennem eu midler, som bliver formidlet af LAG. Vi i bestyrelsen, har lige indstillet 9 projekter i Lag nordvest sjæland. jeg vil opfordre til at gå ind på hjemmesiden og kort læse om projekterne for at få et indblik i breden af det man kan søge til. Link følger:
Projekter indstillet til 2,1 mio. kr. i LAG-støtte.
https://lag-nvs.dk/9-projekter-indstillet-2/

Så fik jeg skiftet lidt dekorations tapet ud og lavet en ny stue.🌞
27/04/2024

Så fik jeg skiftet lidt dekorations tapet ud og lavet en ny stue.🌞

Iværksætterstøtte til ung keramikerLAG Nordvestsjælland giver Eich Keramik 118.658 kroner til opstarten af den nye butik...
08/03/2024

Iværksætterstøtte til ung keramiker
LAG Nordvestsjælland giver Eich Keramik 118.658 kroner til opstarten af den nye butik med værksted.
Sådan indledes artiklen i SN.
https://sn.peytzmail.com/c/gtb/mjjgor/xiiavg/article-title/1584097404?t=https%3A%2F%2Fwww.sn.dk%2Fsoroe-kommune%2Fivaerksaetterstoette-til-ung-keramiker%2F
Jeg kan kun opfordre til at læse artiklen som inspiration, såfremt at du har en god ide til et eller andet, hvor du har brug for økonomisk støtte til at komme i gang. Så undersøg om ikke en ansøgning til LAG Nordvestsjælland måske kunne være en mulighed.
Jeg vedhæfter et link til LAG´s hjemmeside.
https://lag-nvs.dk/
Næste ansøgningsfrist er 16/8 2024.
Start i god tid. Se hvor man kan hente hjælp på hjemmesiden.
Bestyrelsens medlemmer, som jeg er en del af, vil altid være behjælpelig med hjælp og hvor i kan finde yderligere hjælp.

LAG Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Sorø Kommune) har næste ansøgningsfrist 7. februar 2024 kl. 15.00.

19/11/2023

Vi har et alvorligt problem! Det er så alvorligt, at det tager ret meget plads at beskrive, men jeg tror ikke, du fortryder at læse til bunds i mit opslag… 👇

Normalt påskønner jeg forskelle mellem vores landsdele, fordi jeg elsker alt det, vi rummer.

Men efter sidste uge er jeg alvorligt bekymret.

Vi har set, hvordan det palæstinensiske flag vejede ved grænsen til Nørrebro i København.

Vi har set demonstrationer med slagordene, “Vi skal styres af Islam”.

Jeg er mildest talt nødt til at udtrykke min bekymring.

Jeg kender flere gode mennesker, der bor på Nørrebro. Men sandheden er, at hvis jeg bad nogen gætte:

Hvor i landet finder man grafitti med ordene: “Død over Israel” malet? Så ville der blive gættet på netop Nørrebro.

Nørrebro har et problem. Og det udtrykkes på forskellige måder, og nogle gange siger en beboer endda selv: “Har du et problem?”, og det er sjældent venligt ment. Der spørges ikke til en punkteret cykel.

Det er ikke mange år siden, at en journalist med kalot på hovedet fik følgende at vide:
“Du må ikke være herinde. Du generer folk, når du har den på hovedet”.

I dag er tingene kun forværret, og min vurdering er enkel:

Dem, der hader jøder, føler, at de har så meget fodfæste og styrke, at de kan udtrykke den mere end i mange år.

Det er en magtdemonstration af en anden verden, at det palæstinensiske flag bliver hængt op på broen mellem det indre København og Nørrebro.

“Her bestemmer vi,” signalerer det. Timingen er ikke tilfældig. Det er kort tid efter, at terrororganisationen Hamas har dræbt omkring 1.400 israelere, herunder et stort antal kvinder og børn. Og at krigen imellem de to parter fortsætter med døde på begge sider. Det er en krig fuld af rædsler. Desværre har vi importeret konflikten direkte ind i vores egen andedam.

Vi har længe vidst, at det ikke er alle dele af mellemøstlig kultur, vi har gavn af.
“Kulturberigelsen” kalder nogle danskere det ironisk. Men lad det nu ikke være op til min udlægning, lad os se på tallene.

I en befolkningsundersøgelse fra 2020 fremgår det, at 76 procent af unge indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener, at det bør være ulovligt at kritisere i Islam her i Danmark. Tallet i den generelle befolkning er 18 procent.

Og det er endnu mere komplet vanvittigt, at der i denne gruppe er flere, der mener, at det bør være ulovligt at kritisere Islam, end at det bør være ulovligt at argumentere for indførsel af sharialov i Danmark.

Mon ikke det er enkelte af de samme mennesker, der ved de nylige demonstrationer råber, ”vi skal styres af Islam”. Det er da i hvert fald en nærliggende tanke.

Blander jeg nu tingene sammen? Det synes jeg ikke. For udlændingepolitik og indvandring hænger sammen. Og det hænger sammen med jødernes vilkår i Danmark. Men misforstå mig endelig ikke:
Det er ikke alle indvandrere, der skaber problemer. Men på bundlinjen er problemerne med jødehad og ønsket om Islam som lov i Danmark blevet større af, at så mange er kommet hertil fra blandt andet Mellemøsten. Fordi nogle personer har den holdning og er kommet hertil. Jeg er også sikker på, at de mange gode og ordentlige indvandrere i Danmark ville elske et opgør med Hamas-tilhængerne.

Den kultur, vi udlever hver især, præger Danmark. Det er samtidig en kendsgerning, at der er kommet rigtigt mange til Danmark fra Mellemøsten og lignende lande.

Jeg har som udgangspunkt intet imod et menneske, jeg møder, fra Mellemøsten og lignende lande. Jeg nægter at dømme på forhånd. Men jeg nægter også at være naiv. Og sandheden er, at for mange ikke vil Danmark. Sandheden er, at vi ikke har læst problemerne med integration. Og at problemet kun bliver værre af, at flere med samme udanske holdninger flytter til Danmark.

Det er nødvendigt at lære dansk som indvandrer, det krav skal vi selvfølgelig stille, men det er ikke nok. For læs lige, hvad der er blevet skrevet på dansk på de sociale medier den seneste tid:

“Der var en grund til, at Hi**er brændte dem levende” og “Bravo Hamas”. Det er vanvid, og det sker her i Danmark.

I Danmark registrerer vi antallet af antisemitiske hændelser, og de er vokset markant den seneste måned.

“Det eskalerer meget kraftigt og er steget med mange hundrede procent,” har formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, udtalt.

Danske jøder skjuler deres jødiske identitet, køber overvågningskameraer til private hjem og føler sig utrygge. Sådan er virkeligheden i Danmark anno 2023.

Jeg synes, at vi skal arbejde hårdt og meget på, at de kan leve frit og trygt i vores lille land.

Det kan de ikke nu, for der udestår et kulturelt opgør. Til det kan man nemt sige: “Jamen vi er enige, man skal kunne være jøde og leve trygt i Danmark”, og det er godt med den enighed.

Men kan vi så også blive enige om, at sådan er virkeligheden ikke, og at der er nogle mennesker, vi skal tage et opgør med?

Når man hejser sit flag over dansk jord, som vi så det i weekenden, så betyder det noget.

Det betyder, at vi har lang vej med integrationen. I flere tilfælde ville det være bedst at give dem en enkeltbillet ud af landet.

Er du enig, så håber jeg, at du vil like og dele mit opslag.

20/10/2023

”Der var en grund til at Hi**er brændte dem levende”

”Bravo Hamas”

Sådan er der helt seriøst nogle, der skriver på sociale medier i disse dage.

Og på gaden er der mennesker, som jubler og fejrer, at terrororganisationen Hamas har begået et forfærdeligt massemord mod civile israelere.

Jeg VÆMMES ved, at vi i Danmark har borgere, som støtter den slags!

Det er så modbydeligt, at jeg mangler ord.

Men det gør den danske straffelov heldigvis ikke.

Her står der, at det er ulovligt offentligt at billige terror.

Derfor har vi i dag bedt Justitsministeriet vurdere, hvorvidt disse mennesker kan retsforfølges og straffes.

Det skal simpelthen have konsekvenser at bakke op om terror offentligt – er de ikke danske statsborgere, håber jeg, de samtidig mødes med påstand om udvisning af Danmark!

29/07/2023

EN KÆMPE STOR TAK TIL Malermester Poul Nielsen v/Søren Sørensen for jeres fine sponsorat til os i Ruds Vedby Garden❤️💪👍🏻

STØT LOKALT som de gør, når du skal have malet næste gang og giv Søren et kald👍🏻

I er med til at støtte os i vores arbejde med vores lokale børn og unge, når de dygtiggøre sig på deres instrument samt deres personlig udvikling

ET KÆMPE TAK FOR JER❤️❤️❤️

Skulle du eje en virksomhed og er interesseret i at støtte os som Malerfirmaet Poul Nielsens Eftf v/Søren Sørensen, så tøv ikke med at tage fat i os😊👍🏻❤️

Så er der skiftet tapet og malet om.God jul
17/12/2022

Så er der skiftet tapet og malet om.
God jul

29/10/2022

Nu tager jeg en chance.

For jeg afholder mig normalt fra at kommentere på denne slags. Fordi hvis man gør det, så udlægges det hurtigt blandt politiske kommentatorer som en dårlig strategi.

Men her kommer det.

Jeg blev i går igen, igen hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet.

Én uge før valgdagen.

På forsiden af en landsdækkende avis.

Med en USAND historie.

Efter 16 timers tovtrækkeri indrømmede Ekstra Bladet endelig sin fejl. Men en stor del af skaden er sket, for mange havde allerede læst artiklen.

Desværre er det ikke første gang, at Ekstra Bladet skriver noget usandt.

Ud af de seneste fire forsider, hvor jeg har været den bærende historie på forsiden af Ekstra Bladet, har avisen efterfølgende måtte erkende fejl i artiklerne.

Det er jo helt vildt. Fire ud af fire forside-historier indeholder noget, som er faktuelt forkert!

Chefredaktøren Knud Brix har endda sagt til Fagbladet Journalisten i dag, at hans avis har ført en “fremragende kampagne” mod mig. Kampagne - ikke journalistik, må man forstå!

Jeg behøver nok ikke at skrive, at det ærgrer mig.

Det gør mig også ked af det. Ikke kun på egne vegne, men på danskernes vegne.

Helt ærlig - er det virkelig sådan en valgkamp, vi ønsker os?

Hvor medier og politikere i den vildeste blodrus jagter forsidehistorier, for så at tackle benhårdt og urent på en modstander?

Nogle vil måske mene, at sådan er gamet. At jeg skulle tage en tudekiks. Det må de folk så tænke. For jeg mener ikke, at det her bør være en del af gamet for nogen politikere.

Sådan en offentlig debat går jeg ikke ind for.

Det er ikke sådan, jeg ønsker at bedrive politik.

Men mon ikke Ekstra Bladet kan formulere den her opdatering til et eller andet, der passer ind i deres såkaldte “fremragende kampagne.”

I hvert fald vil jeg gerne opfordre alle andre til ikke at forfalde til kun at læse overskrifter.

Jeg har bestemt begået fejl. Naturligvis - jeg er menneske.

Men jeg er ikke et menneske, som sætter ord på hver en følelse, jeg har. Og de færreste har vel lyst til at invitere kameraer med ind til at sende live fra ens privatliv.

Men valgkampens natur er også bare sådan, at det gælder om at få talt om noget politik. Og så må man stille sig foran kameraerne, og det gør jeg uden at kny. For jeg ved, hvem jeg kæmper for. På plejehjemmene, i erhvervslivet, familierne, dem, der må på sygehuset. Så det har jeg sagt til mig selv hver morgen, når jeg stod op.

Derfor har jeg også nogle dage lignet en hængt kat.

For livet rammer, når det rammer, og så må man alligevel gøre sit bedste.

Jeg vil ikke lade mig stoppe af Ekstra-Bladets forsider baseret på fejl eller politiske skræmmekampagner baseret på fup. Det er jeg for stædig til.

Så jeg bliver stående. For jeg er den samme. Og det holder jeg fast i, at jeg vil være, uanset hvad livet byder mig.

Jeg ved, at der er stor efterspørgsel på, at jeg redegør for alle detaljer i alt, der er sagt og gjort. Men jeg har en opdragelse, der betyder, at man ikke bare siger, hvad som helst om andre mennesker. Jeg er med på, at nogle synes, at det ville være en fordel for mig, hvis jeg udpenslede alt og placerede skyld på andre. Sådan er jeg bare ikke.

Det må andre leve med.

Jeg er stadig den samme Søren.

Jeg er stadig den samme, som jeg var for to måneder siden og et halvt år siden. Også selvom det er et lidt mere slidt ansigt, der kigger tilbage på mig i spejlet for tiden.

Jeg satser alt, hvad jeg har på, at I kan gennemskue alt det her. At I forstår jer på mennesker. Og at I ved, at man ikke kan stole på alt, der trykkes i Ekstra Bladet.

Og jeg skal her indskyde, at Ekstra Bladet og andre medier naturligvis skal være kritiske overfor magt og magthavere.

Når jeg alligevel går ud og siger det her, er det et sats, jeg er tryg ved at foretage. Jeg tror på folk godt kan gennemskue tingene.

Lad os igen få det til at handle om politisk substans.

Det er det, det handler om på tirsdag.

Tak, fordi du læste med så langt.

Jeg håber, at du vil dele mit opslag.

17/09/2018

Endnu en malermester har købt en Easy-Lift R130. Tillykke med den nye lift til Søren Maler fra Ruds-Vedby.

Adresse

Slagelsevej 15
Ruds-Vedby
4291

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 17:00
Tirsdag 07:00 - 17:00
Onsdag 07:00 - 17:00
Torsdag 07:00 - 17:00
Fredag 07:00 - 17:00

Telefon

+4521753101

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Malermester Poul Nielsen v/Søren Sørensen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Malermester Poul Nielsen v/Søren Sørensen:

Del