21/11/2025
𝐇å𝐧𝐝𝐯æ𝐫𝐤𝐬𝐤𝐨𝐥𝐥𝐞𝐠𝐢𝐞𝐭 𝐢 𝐇𝐞𝐫𝐧𝐢𝐧𝐠 – 𝐦𝐨𝐝𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫 𝐥æ𝐫𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞 🏫
I det nordlige Herning, på Svanekevej, er der blevet opført et nyt håndværkskollegium, kun et stenkast fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Byggeriet blev afleveret af C.C. Contractor til Fonden for Håndværkskollegier i august 2025 og åbnede officielt i november.
Kollegiet rummer i alt 84 boliger, flere fælles faciliteter og værksteder samt en forstanderbolig. Alle boligerne ligger omkring et centralt gårdrum og den ellipseformede bygningskrop binder hele komplekset sammen både visuelt og funktionelt.
Bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet har været omdrejningspunktet for projektet. Materialer og løsninger er valgt med fokus på at afspejle håndværkets værdier. Regnvandet fra taget opsamles og føres synligt ned i et bassin i gårdrummet – via en udspyer, der gør vandets rejse til en integreret del af oplevelsen. Derudover åbner fire store portåbninger bygningen op mod de omkringliggende stisystemer, så området inviterer til aktivitet, fællesskab og liv.
Håndværkskollegiet er skabt som et moderne og inspirerende sted for unge lærlinge, hvor værksteder, fællesrum og boliger tilsammen giver optimale rammer for både fællesskab og faglig udvikling.
Jessing A/S har bidraget til projektet med specialdesignede bænke, herunder én stor rundbænk i moduler samt Jessing Cyrkel cykelstativer.